Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Lovstof: Spørgsmål og svar
  3. Fleksjob
  4. Fleksjob og opsigelse ved 65 år

Fleksjob og opsigelse ved 65 år

Spørgsmål:

Vi har ansat en person i et fleksjob – efter de gamle fleksjobregler. Skal den ansatte selv sige op fra sit fleksjob, når pågældende når folkepensionsalderen, eller sker det naturligt, grundet loven kun gælder til borgeren bliver folkepensionist?

Svar (revideret 24.4.2024):

Principperne nedenfor gælder både for fleksjobbere ansat efter de gamle og de nye regler. Hvis fleksjobbet er bevilget efter de nye regler skal det i sagens natur være bevilget som et permanent fleksjob.

Det vil være en god idé at skelne mellem reglerne for løntilskuddet og selve ansættelsen.

Pointen er, at løntilskuddet falder bort, når personen når folkepensionsalderen, idet lovhjemlen herefter ikke længere er til stede. Se lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 116.

Ansættelsen skal være etableret i henhold til de almindelige regler for ansættelse af lønmodtagere. Der bør derfor foreligge et ansættelsesbrev. Se også lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 134 (fleksjob etableret før 2013), eller § 122 (fleksjob etableret fra 1.1.2013).

I ansættelsesbrevet bør der være taget højde for, at tilskuddet falder bort ved folkepensionsalderen, og at ansættelsen herefter ophører eller fortsætter uden tilskud.

Hvis der ikke er taget højde for dette, bør man sørge for at få afklaret spørgsmålet i god tid, idet ansættelsen som udgangspunkt kun kan ophøre med overholdelse af det aftalte opsigelsesvarsel.

Læs mere om fleksjob i Cabis lovstof: